Back to top

Opsamling fra 2014

 

tæppe

Jeg strikkede dette tæppe til min mor i julegave. Det er sådan et lille tæppe bare til at have over benene, når man sidder i sofaen og ser fjerner eller laver håndarbejde :-) Mønstret er gratis og findes som Ravelry download her - hvis du ikke er medlem af Ravelry, er der kun en ting at sige til det: det skal du!! Og du vil være rigtig glad for det for altid :-D

 

hæklede snefnug

Jeg kan ikke få nok af hæklede snefnug <3 Jeg finder mønstrene til dem på Ravelry ved at søge på snowflake. Rigtig mange af dem kommer fra Snowcatcher, som også har udgivet mønstrene i bøger, som man kan købe og støtte forskning i sclerose. Jeg laver dem i den der flotte merceriserede bomuld og med en 1,25 mm nål.

Til venstre: http://www.snowcatcher.net/2010/03/snowflake-monday_29.html

I midten: http://www.snowcatcher.net/2014/10/snowflake-monday_27.html

Til højre: https://crochethook.wordpress.com/2010/11/28/granny-snowflake-decoration/

 

foderbræt

Vi er meget glade for fugle i vores familie, og disse var gaver fra drengene til begge hold bedsteforældre. Det er gamle dåser, som er pyntet med polyestergarn, limet på med limpistol. Lågene er bukket sammen og limet fast, men jeg har set en lidt smartere version på nettet, hvor et plastlåg i passende størrelse skæres midt over og bruges til at holde frøene på plads, evt med en klat lim også. Du kan se mere her, eller prøv at søge på "homemade bird feeder". I stedet for garn kan de også males fint, og ophænget kan laves på andre snedige måder :-)

 

strikkede sokker

 Disse sokker er for <3 <3 <3 Opskriften er fra Irenes paapinden.dk og ligger her. De er snart slidt igennem på hælene, så jeg skal i gang med stoppegarnet! Hvis jeg strikker dem igen (der er jo så mange nye mønstre at strikke!), ville jeg lave dem lidt smallere omkring læggen ved at lave et par indtagninger, fordi jeg har tynde ben, men de var helt perfekte til fx min mor, som er lidt breddere over læggen.

 

hæklet pennalhus

 Det her var nærmest bare lidt tidsfordriv og noget at bruge en masse African flowers fra skuffen til :-) Og så manglede jeg faktisk et pennalhus til eksamen.

 

hæklede sutsko

 Jeg manglede a) et par sutsko og b) noget at hækle på en flyvetur hjem fra en amme-konference :-) Det blev til disse ultranemme sutsko i restgarn. Desværre var det ren uld, og jeg havde aldrig tid til at sætte lædersåler på = de blev slidt op på meget kort tid.

 

hæklet pikachu

 Gavemærke til julegave til min nevø, som på daværende tidspunkt var besat af Pokemon (det her var tiden før Go, hvor alle blev besat, du ved ;-)). Nu er det så 2 år siden, jeg har den slf ikke selv nu, og jeg glemte vist at tage noter, så jeg kan ikke engang lægge en vejledning op her. Men for de garvede er det måske muligt at lure ud fra billedey? Det har jeg i hvert fals somme tider selv gjort :-)

 

hæklet pokeball

 Dette Pokeball mærke sad på hans anden gave, og den burde være til at gennemskue for de let øvede :-)

 

hæklet hjerte

 Hjerternes fest <3 Jeg elsker at hækle hjerter ved juletid. Jeg tror nok dette blev til julekort til de frivillige på Ammenet og i La leche League (dvs sat på et stykke karton med dobbeltklæbende tape, så det nemt kan komme af og på træet). Jeg tror mønstret er luret fra nogle af de gamle hjæklede hjerter, som min oldemor lavede. Måske jeg skulle få lagt det op her en dag :-)

 

hæklet hjerte

 Jeg kan ikke finde dette mønster lige nu, så måske det også er lavet ud fra noget gammelt - men det er et eksempel på noget nyt, jeg fik prøvet dengang: hækling med 0,5 mm nål i sytråd. Det kræver ret godt lys og meget fingersnilde, kan jeg så sige, men man kan godt nok lave nogle fine ting i det!

 

Spørgsmål?

Kommentarer er deaktiveret - skriv til mig via kontaktformularen, hvis du har spørgsmål.