De fleste små børn er vilde med billeder af dem selv og folk, de kender. Derfor lavede jeg til jul denne billedbog til min yngste på knap 1½ år, og han var super glad for den.
Det er et lille ringbind i str. A5, og plastlommerne er også i A5 str. ligesom billederne, som jeg selv printede ud.
Omslaget er syet af kanvas, som jeg tegnede på med tekstil-tuscher - de er virkelig en investering værd, hvis man godt kan lide at gøre det selv til børn. På midten foran syede jeg en lille plastlomme fast til et lille billede af Lillebror. Omslaget kan vaskes i maskine, men husk at binde tegningerne ved at stryge på dem, efter de er tørret op!
Her er Lillebror ved at læse bogen sammen med morfar og julemanden i skikkelse af Storebror :-)
Tilføj kommentar