Jeg har lavet denne ordbog med hækletermer, fordi jeg selv har haft så meget gavn af strikkeordbogen PaaPinden. Hvis man gør brug af de mange tusinder fantastiske engelsksprogede opskrifter, som fx kan findes via Ravelry, er det en stor hjælp at have en ordbog.
Som du kan se nedenfor, deler man engelske hækletermer op i amerikanske og britiske, fordi disse ikke er ens. Det kan være ret forvirrende, når man sidder med opskriften, men husk blot at finde ud af inden du går i gang, om den er britisk eller amerikansk, og brug så ordbogen til at notere dig forskellene.
Du sorterer ordbogen efter valgt kategori ved at klikke på kategoriens overskrift.
Dansk term Sortér faldende | Dansk forkortelse | Amerikansk term | Amerikansk forkortelse | Britisk term | Britisk forkortelse |
---|---|---|---|---|---|
Arbejde | arb | Work | Work | ||
Bagerste maskeled | Back loop | BL | Back loop | BL | |
Dobbelt stangmaske | db-stm | Treble crochet | trc | Double treble crochet | dtr |
Fastmaske | fm | Single crochet | sc | Double crochet | dc |
Forreste maskeled | Front loop | FL | Front loop | FL | |
Halv stangmaske | hstm | Half double crochet | hdc | Half treble crochet | htr |
Indtagning | indt | Decrease | dec | Decrease | dec |
Kædemaske | km | Slip stitch | sl st | Slip stitch | sl st |
luftmaske | lm | Chain stitch | ch | Chain stitch | ch |
Luftmaskebue | lm-bue | Chain space | ch-sp | Chain space | ch-sp |
Luftmaskekæde | Foundation/base chain | Foundation/base chain | |||
Magisk ring | Magic ring | Magic ring | |||
Maske | m | Stitch | st | Stitch | st |
Omgang | omg | Round | rnd | Round | rnd |
Placér markør | pm | Place marker | pm | Place marker | pm |
Retsiden | RS | Right side (of work) | RS | Right side (of work) | RS |
Række | rk | Row | Row | ||
Sammen (indtagning) | sm | Together (decrease) | tog | Together (decrease) | tog |
Slå om | yoyo | Yarn over | yo | Yarn over | |
Stangmaske | stgm | Double crochet | dc | Treble crochet | trc |
Tredobbelt stangmaske | 3-db-stm | Double treble crochet | dtr | Triple treble crochet | trtr |
Udtagning | udt | Increase | inc | Increase | inc |
Vendemaske | vendem | Turning chain | tch | Turning chain | tch |
Vrangsiden | VS | Wrong side (of work) | WS | Wrong side (of work) | WS |
Kommentarer
Feedt! Det har jeg enmlig lige manglet! -Jeg kunne ikke rigitig komme igennem en opskrift på engelsk! tak tak tak!
Jamen så lidt da :-) Jeg bruger ofte selv engelske opskrifter, så jeg ved hvor vanskeligt det kan være at gå til, hvis man ikke nemt kan finde forklaringerne! Og jeg håber at få udbygget med videoer en dag, når der bliver lidt tid :-)
Hej. Super god oversættelse du har lavet. Jeg er nu gået i stå i en engelsk opskrift hvor der står at jeg skal "V-st 2 ch V-st" kan du hjælpe med en oversættelse? På forhånd tak. Mvh. Karin
Der er et mønster der hedder v sting Eller engelsk med v-stitches
Har lagt et long op
http://www.xn--tantetrd-g0a.dk/project/v-moenster-2/
Tak, Karin! Det var da et rigtig godt spørgsmål, det er jeg aldrig stødt på - men jeg har da fundet svaret :-) V-st betyder åbenbart en samling masker, der former et V, og du kan se det i videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=nQNQ9IunaYc
Dvs en dansk oversættelse af denne "maske" ville være: *1 stm, 1 lm, 1 stm* i samme m.
I videoen siger hun at det enten kan være double crochet eller triple/treble crochet - altså stm eller dobbelt stm (db-stm), så du skal finde ud af hvilken en af disse masker du laver - jeg går ud fra at det vil give sig selv ud fra de andre masker på omgangen/rækken. Men ellers kan du lige sende mig et copy/paste af hele rækken, eller et link, så kan jeg se på det :-)
Jeg var lige ved at gå ned over google translate :O
Tak fordi du reddede mig! :)
Hilsen Ditte
Haha, ja puha, den er nok ikke så velegnet til sådan noget her! Glad for at kunne hjælpe :-)
Jeg er ved at hækle en yoshi. Når jeg skal til munden står der ROW 1 til og med 10. Hvad betyder ROW.
Hilsen Kirsten Stolborg kstolborg@hotmail.com
Row betyder række :-)
Hvad betyder kr. På engels/amerikansk
Hm, det er da et rigtig godt spørgsmål! I hvilken forbindelse?
Hvad betyder V.P.
I relation til hækling? På engelsk?
Hvad betyder det når der inden næste omgang stå
Girar og
Spin
Tilføj kommentar